Jeg hedder Laura, jeg er 28 år og bor i Sønderjylland. Jeg kommer oprindeligt fra Bornholm, hvor jeg er vokset op “på landet” – omgivet af natur, dyr og masser af frisk luft. Alligevel førte min rejse mig til Sønderjylland, da jeg valgte at uddanne mig som statsanerkendt kosmetiker. Her fandt jeg både faglig udvikling og en følelse af hjem, og derfor er jeg blevet hængende.
Jeg elsker at arbejde med mennesker, skabe tryghed og give en rolig, forkælende oplevelse – og det tager jeg med mig i alt, hvad jeg laver.
Jeg startede i PrettyCute i august, hvor jeg arbejder som hårspa-behandler og beautyspa-behandler. Min rolle handler om at skabe velvære fra top til tå – om det er en afslappende hårspa, en ansigtsbehandling eller en af vores andre populære behandlinger.
Jeg lægger vægt på nærvær, teknik og en god atmosfære, så hver kunde føler, at de får en pause fra hverdagen.
Min vej ind i beautybranchen har været lidt anderledes end de flestes.Jeg er uddannet landmand med speciale i grise – en uddannelse der har lært mig både disciplin, præcision og ansvar. Senere fandt jeg min store passion i skønhedsbranchen, hvor jeg nu er uddannet Statsanerkendt kosmetiker. Her har jeg arbejdet med en bred vifte af behandlinger og taget flere forskellige kurser i:
Hudpleje og ansigtsbehandlinger som inkludere analyse af huden, hudtyper og tilstande, samt produktlære og ingrediensforståelse. Jeg har bla. taget kurser i:
- Japansk facelifting
- Avancerede Ansigtsbehandlinger
- Microneedling
- Dermaplaning
Makeup og tekniker som Dag-, aften- og festmakeup. Farvelære og ansigtsformer samt teknikker til holdbar og professionel makeup
Farvning af bryn og vipper inkl.retning/formning af bryn. Jeg har taget kursus som:
- Lash lift
- Deltaget i Danmarks mesterskaberne i Lash lift i 2024.
- Brow lamination.
- All Brows
Voks af ansigt og krop med forskellig hårfjerningsmetoder og hygiejne.
Forskellige Massageformer som klassisk massage og wellnessmassage. Wellness kropsbehandlinger inkl. Body scrub og indpakninger.
Dermatologi, hvor der er fokus på hudens opbygning og funktion, muskler, knogler og kredsløb samt hygiejne, sikkerhed og arbejdsmetoder.
Kundeservice
Manicure og pedicure som inkludere lak, neglepleje og håndmassageteknikker.
Basisforståelse af gelpolish og negleopbygning. Jeg er derudover negletekniker, og har taget kurser i følgende:
- Seal & Protec
- The Natural Look
- Gelpolish manicure
- Seduction manicurist
- El-fil
- Gelé
- Blush
- Basis Nail Art
- Airnails
- Ombre
- Stamping Next level
- Pigment Designs
- Aqua Color & Stamping
- En masse online E-workshops med forskellig nail art.
Derudover har jeg tidligere været i gang med frisøruddannelsen, hvilket har givet mig et solidt kendskab til hår, hovedbund, farver og god teknik.
Jeg elsker at dygtiggøre mig og holde mig opdateret, så jeg altid kan tilbyde mine kunder det bedste.
Det bedste ved mit arbejde er, at jeg får lov til at forene teknik, kreativitet og menneskelighed. Jeg elsker at lave behandlinger og hjælpe vores kunder med at føle sig smukke, afslappede og selvsikre.
For mig handler en behandling ikke kun om resultatet – men om hele oplevelsen.
Jeg bliver motiveret af at skabe små og store forandringer i hverdagen for andre. At give mine kunder en behandling, der løfter både humør og selvtillid, er noget af det mest givende for mig.
Samtidig elsker jeg at udvikle mine kompetencer, lære nye teknikker og blive endnu dygtigere – både for min egen skyld og for kundernes. At se resultaterne af mit arbejde og mærke kundernes glæde er den største drivkraft i min hverdag.
Mit skønhedstip er Fugt og solfaktor – som skal bruges hver eneste dag!
En god fugtighedscreme er fundamentet for en sund og glødende hud, og SPF er den bedste investering, du kan lave i dig selv. Brug solfaktor året rundt – også når det er overskyet. Det forebygger pigmentforandringer, fine linjer og aldring, og giver din hud den bedste start på dagen.
(Huden husker alt – også de dage, hvor solen gemmer sig!)
Min rejse startede faktisk med negle. Jeg havde selv udfordringer og bed negle, og jeg ønskede pæne og velplejede hænder. Det voksede hurtigt til en passion for at hjælpe andre, der stod med det samme problem.
Siden tog det fart, og i dag står jeg som statsanerkendt kosmetiker med en bred vifte af behandlinger. Jeg elsker variationen i hverdagen – ingen dage er ens. Jeg møder så mange forskellige mennesker, historier og behov, og det gør mit arbejde levende og meningsfuldt.
At få lov til at kombinere velvære, skønhed og faglighed er præcis det, der gør beauty-branchen til det helt rette sted for mig.